


Nyborg Taekwondo
CHOSEN
Klubbens kontonummer: 5393 0301226
CHOSEN - Nyborg Taekwondo klub er en af Fyns ældste Taekwondoklubber, og er grundlagt i foråret 1976. Klubben har ca. 70 medlemmer af begge køn i alderen 7 til 59 år.
Vi træner på Birkhovedskolen, i pigernes gymnastiksal, hver mandag og onsdag fra 16:45 til ca. kl. 20:00 fordelt på 2 hold. Der trænes efter WTF´s gældende standarter.
Adresse: Birkhovedskolen, Svanedamsgade
2, 5800 Nyborg
Breddegrad / Længdegrad
55.3139, 10.7978
(Gymnastiksalen vender mod banegården, hvor der også er størst P-muligheder)
Billederne er fra årets sommerlejr i Esbjerg
SummerCamp, Esbjerg 2011
Nyborg Taekwondo klub er over 30 år gammel og en af de første taekwondoklubber på Fyn.
Vi træner og "tænker" taekwondo i bred format, d.v.s at rummeligheden er stor, og træningsprogrammet samt undervisningen er meget alsidig.
Vi er flere instruktører, mænd og kvinder med hver sine kompetencer og læringsstile, så kedeligt er det aldrig. Vi kommer omkring alle emner som teknik, hosinsul og kamp.
Hosinsul (selvforsvar) er en meget vigtig del af Taekwondo, og med vores træningsudstyr, heriblandt "allround"-hjelm og vest, kan man virkelig træne med fuld damp.
I Nyborg Taekwondo Klub lægger vi megen vægt på, at også det sociale liv skal fungere. Vi synes, at det er vigtigt, at vores medlemmer udvikler sig indenfor sporten, men vi synes også, at det betyder rigtig meget, at man har det godt i hinandens selskab.
For at styrke både den sportslige og den sociale del, vælger vi derfor at deltage i forskellige sportslejre og arrangementer i både vores egen klub, men også i andre klubber rundt i landet, hvor vi har gode muligheder for seriøs træning, samtidig med at der også er plads til sjov.
- det skal nemlig være sjovt at træne seriøst -
Kontakt: uri.nyborgtkd@gmail.com
![]()